Brev:
Hvis han dog bare ville spise
Kære Helen,
Så skriver jeg til dig igen ang. min dreng på nu snart 20 mdr. Generelt går det bedre med ham:-)) Han har nu fået anlagt dræn for 3 1/2 uge siden og det har forandret min dreng radikalt! Han er mere glad, initiativrig, modig, opfindsom og fantasifuld. Leger rigtig godt og de kan også mærke det i vuggestuen. Han piver og pyldre ikke så meget mere som før. Vi er naturligvis meget glade over den drejning det har taget:-)))
Hans øreproblemer har været der siden han var ganske lille. Væske på ørene har med sikkerhed været hverdag for ham siden han var 10 mdr. Men måske fra endnu tidligere.
Væsken har gjort at vi har haft en dreng der sjældent var glad. Han græd og var ulykkelig det meste af tiden. Hans udvikling før de ti mdr. var helt klart fremme i forhold til hans alder, men herefter var det ned ad bakke. Jeg har skrevet til dig sidst ang. hans manglende koncentration, men jeg synes drænene har gjort at vi er gået fra at have et barn der var hyperaktiv, ulykkelig og umulig på ALLE måder til et barn der virker helt normalt. Han kan nu både sidde på skød og putte lidt hvis han har en sut. Vi kan bladre i en bog sammen ved sengetid. Vi er overdrevet lykkelige for at han fik anlagt de dræn, selvom vi har måtte kæmpe for det. Nu er det gjort og vi er sikker på at det har gjort livet meget nemmere for vores lille dreng:-)) Og når han er glad er vi forældre jo glade!
På din opfordring har vi haft talt med PPR omkring sanseforstyrrelser osv. Vi har været hos dem i en legestue og vi har ekstraordinært haft besøg af en sundhedshedsplejerske i sidste uge. Hun ville gerne komme og se Felix i sine hjemmelige omgivelser og se hvordan han er og hvordan han reagerer.
Han var et pragteksemplar af en glad dreng i trivsel. Hun var overhovedet ikke bekymret og mente ikke der var noget galt med ham. De udfordringer vi har med ham kan løses, mener hun. Jeg vil her beskrive de fire vi føler er de største: Autostol - sprog - mad - Følge med i flok.
Autostol:
Han vil ikke sidde i en autostol, ja eller klapvogn for længe ad gangen. I forhold til at han ikke vil sidde i autostol mener min sundhedsplejerske at det kan løses ved bare at lade ham sidde og være utilfreds og græde/skrige.... puha det synes vi lyder noget nemmere sagt end gjort:-(
Han hader at sidde i autostol. Jeg tror ikke længere at det har noget med ørene at gøre eftersom han lige har fået dræn og det har ikke hjulpet på det problem;-)
Jeg tror bare at han keder sig og hader desuden at blive holdt/spændt fast. Hvis han så skulle få en solstrejf i ansigtet bliver han tosset! Så vi prøver at dække af for solen, har købt solhat til ham med lang skygge foran. Har lige bestilt solbriller til ham. Så vil jeg prøve at lære ham at bruge dem i bilen.
Underholdning i bilen: Vi har forsøgt med legetøj, men det kaster han væk i vrede. Hvis jeg prøver at underholde ham bliver han mere sur. Sutten er et must, men er køreturen mere end 10 min begynder han at græde og smider sutten. En ny og stærkere suttekæde kan være en løsning som jeg vil prøve. Børnemusik i bilen og at vi synger for ham hele vejen hjælper heller ikke. Mad i bilen kan distrahere ham lidt tid, hvis han er sulten og det er noget spændende - altså en croissant eller pølsehorn fx. Han vil bare ud af den stol og det kan kun gå for langsomt;-) Jeg ved ikke om vi bare skal lade ham skrige og sige: "Det skal du bare lære og så tage den 3 timers køretur til jylland for at besøge mine forældre." Det synes min sundhedsplejerske...
Sidst vi gjorde det var han 10 mdr og det tog os 7 timer fordi vi var nødt til at holde ind og lave pauser. Den tur står os som et mareridt. Og vi er begge stadig dybt rystet over den oplevelse. Men ingen forstår os. Flere gange har familien i jylland sagt til os at de ikke tror på at problemet er så stort. "Han skal bare lære det!". Vi er meget kede af at ingen forstår os:-( Han har grædt i autostolen siden han var måske et par måneder så det er ikke en "dille" for ham, hvis man kunne mistænke det. Vi møder aldrig andre med det her problem. Har du hørt om det før?? Er det mon os der er for følsomme omkring det at han græder i bilen?? Er han gammel nok til at forstå at han ikke bliver mishandlet ved at vi bare kører med ham og kan han forstå at det er noget han skal lære og at det er os der bestemmer? Og at der ikke sker noget?
Jeg er nervøs for hvordan det vil påvirke min dreng hvis vi bare tog ørepropper i og kørte. Jeg tør ikke bare at gøre det uden lige også at høre dig ad. Min sundhedsplejerske synes tydeligvis ikke vi skal lade os begrænse af ham og lade ham styre slagets gang i huset. Det ønsker vi jo heller ikke, men vi ønsker jo heller ikke at drengen skal føle sig mishandlet eller et overgreb ved at lade ham være spændt fast så længe...
Hvad synes du??
Sprog:
At han har haft væske på ørene har vel en del at sige i forhold til sprogudvikling. Han siger i hvert fald ikke meget og gentager 1 ud af 100 gange hvad jeg siger - gerne dyrelyde eller lyde af værktøj og biler;-)) Men han forstår virkelig næsten alt når jeg snakker til ham. Jeg tror også han kan farverne, men han siger dem ikke. Han pludre en masse man ikke forstår:-) Han kan på nuværende tidspunkt sige: Far, maa (tror det er mor) mam mam mam (mad), vov, dede (sut), brrrr (lyden af boremaskine og støvsuger) raww (lyden af en dinosaurus) Bar (Buller - vores hund) Det undre mig at han ikke prøver at sige mere efter han har fået dræn... det skal jeg måske bare tage stille og roligt eftersom at han ikke er 2 år endnu...?
Hvad synes du?
Følge med i flok:
Han er måske bare en stædig ung mand og som så mange andre børn vil han ikke altid det forældrene vil;-) Og måske oplever alle andre forældre det samme og så er det måske alligevel mor og far her som ikke gør tingene helt rigtigt: Felix vil ikke gå samme vej som vi andre. Tager vi en lille gå tur i skoven, som ligger lige overfor vores hus, ender det ALTID med at han ikke vil gå med mere. Jeg giver ham altid noget med i hånden - en kiks eller noget andet for det kan hjælpe lidt. Han går med de første 20 meter uden problemer, men pludselig stopper han op og begynder at græde og vil hjem igen. Vi prøver at aflede ham og vise ham alle de herligheder der er at se på i skoven. Han får lov at gå med Bullers snor, men det gider han ikke mere. Gå med os i hånden, heller ikke det. Han kaster sig bare ned og græder og skriger. Vi kan slet ikke få ham afledt.
Min sundhedsplejerske sagde til dette at vi SKAL aflede ham. "Se fuglen - ej hvor flyver den hurtigt og højt" "Se sneglen". Men vi har forsøgt alt det men han bliver bare mere ...
... tosset. Så har vi prøvet at lade ham rase ud. Det hjælper heller ikke. Jeg er højgravid og skal føde på torsdag (planlagt kejsersnit) og har haft mange problemer med smerter i lænd og fortil over skambenet. Derfor kan jeg ikke bære ham mere. Men forleden prøvede jeg skovturen alene med ham og Buller. Her græd og rullede han rundt på jorden i næsten en time. Havde jeg haft en sut med var han blevet god igen meget hurtigere, men det havde jeg ikke. Og jeg endte med at græde selv og bære ham hjem alligevel tiltrods for at jeg næsten ikke kunne. Når han får sådan et "anfald" har vi forsøgt at gå lidt væk fra ham så han stadig kunne se os - vendte tilbage til ham og viste og fortalte ham at vi var der for ham når han var klar. Prøvede at aflede men han stopper ikke og han kaster sig på jorden og ruller rundt.
Er der bare nogle børn der gør sådan og det er okay? Er det en magtkamp og håndterer vi det forkert. Vi er ved at løbe tør for ideer til hvordan vi kan tage nogle steder hvor vi bestemmer vejen.
Jeg tror at vil tage klapvognen med næste gang vi skal i skoven for at se om det kan løse problemet. Så kan han komme op i den, selvom den jo ikke er så god til skov;-) Vi mener bare ikke at han skal bestemme om vi kan gå en tur med hunden eller ej. Så noget må vi jo gøre bedre/om/på ny eller som noget nyt.
Hvad synes du?
Mad:
Felix har altid været svær med mad. Helt fra han var 4 mdr afviste han brystet og ville ikke tage flaske. Jeg stoppede amning da han var 8 mdr. Han ville iKKE mere.
Vores udfordring maden er at han i 4 ud af ugens 7 dage ikke spiser særlig meget. Det kan være 10 skeer af sin havregrød til morgen. Han HADER rugbrød og sulter heller sig selv end at spise det og så spiser han måske først til aftensmaden hvor han lige spiser lidt fisk og en kvart kartoffel. Så er han færdig! Vi har prøvet alt der står i bøgerne (også din) Mellemmåltider og god nærende kost. At tilbyde ham mad, ingen tvang. Vi spiser altid det samme og vi laver en rigtig hyggelig stund omkring bordet. Vi smiler og er glade. Vi sidder ikke og kigger på ham og kommenterer slet ikke hans mad eller ret meget hvordan han behandler den.
Jeg har prøvet at servere en tallerken med noget og ved siden af små bøtter med ærter, majs, gulerødder osv. Det virkede rigtig godt de første 3 gange. Han spiste og syntes det var sjovt at få lov selv at putte maden frem og tilbage i de bitte små bøtter og på tallerken. Men nu er det old-news;-) Jeg vil ikke gøre at spise til en leg. Vi leger jo heller ikke med maden. Vi sætter os og vi spiser - det kan han jo se så jeg vil ikke ud i alt muligt med at liste maden i ham med lyde af helikoptor osv. Det er han for stor til. Desuden vil han på igen måde have at vi hjælper ham med maden eller rør den. Så vi holder os til hver vores tallerkner;-)
Et problem var på et tidspunkt at han overhovedet ikke ville sidde i sin højstol. Det er også blevet bedre efter han har fået dræn:-) Men han gider ikke at spise. Han piller pålæg og leverpostej af brødet.
Han ligger på den anden laveste vægtkurve, men er vist lidt høj - omkring 88 cm... Han følger sin vægtkurve, men er bare lidt tynd at se på. Sundhedsplejersken var dog ikke så bekymret, men hun havde heller ikke nogen gode råd til måltiderne.
MEN - hvis han har spist godt af aftensmaden. Giver vi ham ofte en dessert. Den kan bestå af frugtskål, pandekage eller en vaffel fx. Specielt pandekage og vaffel er han vildt med og her har vi mulighed for at give ham lidt ekstra smør. Hvilket han absolut godt kan bruge;-) Har han spist godt til et måltid er han SÅ glad, sjov og fuld af overskud. De dage spørger han ikke efter sutten og han leger og forstår alt meget bedre.
Vi er kommet frem til at hvis vi bare kunne få Felix til at spise regelmæssig ville han have det bedre. Han kan sidde længere tid i autostolen uden at brokke sig, han er mere tilbøjelig til at følge med når vi går med ham i hånden og han er meget mere åben for at lege og lære noget. Så kommer han selv med det vi skal lege med. Han viser mig hvad jeg skal og så hjælpes vi ad med at bygge, eller skrue skruer og bore med hans legetøjsværktøj. Hvis han er sulten vil han overhovedet ikke lege med os. Han er bare sur og irritabel.
De dage hvor han ikke spiser ved jeg dog at hvis jeg bare serverede frugt, tomater eller pandekage for ham ville han kaste sig over det! Det har jeg dog aldrig gjort. Han får kun frugt og pandekage efter han har spist sin mad. Sådan her ser hans madplan ud:
Sover fra 20-7 ca.
kl. 7.20 - morgenmad - havregrød med banan/smør og vitaminpille.
kl. 9-10 - formiddagsbrød - rugbrød, bolle eller andet brød. Lidt frugt.
kl. 11-12 - frokost - rugbrød m. diverse pålæg.
sover til middag ca. 2-3 timer.
kl. 15 ca - eftermiddagsmad - bolle, koldskål m. kammerjunker eller noget andet fra frokosten måske som han ikke spiste. Frugt hvis han spiser sin mad.
kl. 17-18 - aftensmad: Varieret kost.
Dessert kl. 18.30 hvis han har spist sin aftensmad.
Vi lyder lidt strenge, men de dage hvor han fx bliver passet af farmor og farfar spiser han INTET rigtig mad. Han ved der er frugt oppe på bordet eller tomater og dem står han og kalder på mens de laver mad. De fodre ham med det og når maden er færdig vil Felix ikke spise rigtig mad.
Han blev engang passet der i to dage og de havde ikke kunne få én bid rigtig mad i ham andet end frugt, kiks og tomater. Han havde vist spist en frikadelle en af dagene men ellers intet. Jeg blev lidt sur fordi vi selv kæmper så meget med at få rigtig mad i ham. Og holde ham ud og bruge mange kræfter på at aflede ham inden aftensmaden. Det virker jo for han spiser jo lidt af sin mad, bare ALT for lidt. Så kan bedsteforældrene ikke holde hans brok ud og fodre ham med frugt. Behøver jeg at sige at jeg kunne se han havde tabt sig og at han var helt umulig at få hjem:-(
Jeg synes ikke han er meget kræsen. Han har bare nogle ting som han ikke vil have: Fx kartoffelmos.
Min mand og jeg kan ikke se hvad vi gør forkert. Vi har prøvet forskellige ting, men faktisk lader vi ham helst bare være. Han er selv med til at dække bord og sætte sit glas på bordet og nogle gange vores bestik osv. han deltager MEGET gerne:-)
Vi ved ikke om du ud fra det her kan hjælpe os lidt.
Det er blevet helt ekstrem langt og jeg beklager meget - jeg kom vist godt igang;-) Og vi har brug for lidt råd, endnu engang...
Det er ikke fordi jeg synes alle 4 punkter er problemer. 2 af dem anser jeg som udfordringer - følge med i flok og sprog. Mens autostol og mad er lidt et problem for os:-/
Håber du kan vejleder os en smule....
Med venlig hilsen
Felix og mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver
Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.
Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt